Elmer EN Hent Elmer

Privatlivspolitik

Elmer er lavet, så vi ved så lidt om dig som muligt. Du skal ikke oprette en konto, vi bruger ikke cookies, og vi måler ikke, hvad du gør på sitet eller i appen. Her kan du læse, hvad der alligevel sker med dine oplysninger.

Opdateret 12/10-2026

Hvem er ansvarlig?

Elmer drives af Allan Noer, som er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles på sitet og i appen. Du kan skrive til [email protected].

Når du besøger sitet

Sitet ligger hos Cloudflare. Når du åbner en side, ser Cloudflare din IP-adresse og teknik som browsertype. Det er nødvendigt for at sende siden til dig og for at beskytte den mod angreb. Vi bruger ikke oplysningerne til andet og har ingen statistik over besøgende. Cloudflare er en amerikansk virksomhed og er certificeret under EU-US Data Privacy Framework.

Det, din browser husker

Vælger du en bil eller tilføjer du dit eget ladeprogram, gemmes valget i din browser, så du ikke skal vælge igen. Det bliver hos dig og sendes ikke til os. Du kan slette det ved at rydde webstedsdata i browseren. Læs mere under cookies.

Adressesøgning

Når du skriver en adresse i prisguiden, sendes teksten til Photon, en adressesøgning fra komoot GmbH i Tyskland, så du kan få forslag. Adressen bruges til at finde dit netselskab og ladere i nærheden. Vi gemmer den ikke.

Dine egne måledata fra Eloverblik

Vælger du at bruge dine egne måledata, henter din browser dem direkte fra Eloverblik (Energinet) med det token, du selv taster ind. Data og token sendes ikke til os, og tokenet bliver ikke gemt. Når du lukker siden, er det væk.

Appen

Appen henter ladepriser og ledige ladere fra vores server. Ved den hentning ser serveren din IP-adresse, ligesom når du besøger sitet. Alt andet bliver på din telefon:

Din placering bruges til at finde ladere nær dig og til vejvisning. Under en tur kan appen bruge placeringen i baggrunden. Det ser du på den blå markering øverst på skærmen. Placeringen sendes ikke til os.
Din bil, dine gemte steder, seneste ture, opladninger og indstillinger gemmes kun på telefonen.
Ruter, kort og adressesøgning kommer fra Apple Kort. Apple behandler dem efter Apples egne regler.
Vælger du at åbne turen i Google Maps, sendes ruten til Google-appen.
Notifikationer laves på telefonen. Vi sender ingen beskeder fra en server.

Hvor længe?

Vi gemmer ingen oplysninger om dig. Cloudflare gemmer tekniske logdata i kort tid efter deres egne regler. Data i din browser og på din telefon ligger der, til du sletter dem. I appen kan du nulstille læring og slette opladninger under Indstillinger, eller du kan slette appen.

Dine rettigheder

Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Da vi ikke gemmer oplysninger om dig, vil svaret typisk være, at vi ingen har. Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.

Ændringer

Ændrer vi, hvordan Elmer behandler oplysninger, retter vi denne side. Siden er senest opdateret 12/10-2026.